Løbeskader er komplekse. De opstår sjældent på grund af én enkelt faktor. Belastning, progression, vævets tolerance og løbestil spiller alle ind. Fodtøj er én del af ligningen, men ikke hele forklaringen.
Her gennemgår jeg fire nyere og relevante artikler, som kan hjælpe med at nuancere diskussionen om barfodsløb, minimalistiske sko og skader.
Minimalistiske sko i behandling og rehabilitering
Minimalist Footwear in the Treatment and Rehabilitation of Musculoskeletal Conditions
Link:
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/msc.70122
Dette er et klinisk review, der samler forskning om brugen af minimalistisk fodtøj i behandling og genoptræning af muskel og ledsmerter, herunder løberelaterede skader.
Artiklen viser først og fremmest, at minimalistiske sko ændrer belastningsmønstre. Når dæmpning og hælløft reduceres, ændrer mange løbere deres landingsmønster. Belastningen på hælen og den vertikale belastningsrate kan reduceres, men belastningen flyttes samtidig til læg, Achilles og forfod. Det hænger tæt sammen med, hvad forskningen viser om svang og barfodethed.
Flere studier i reviewet viser også øget aktivering af fodens egne muskler ved brug af minimalistisk fodtøj, hvilket også spiller ind i diskussionen om fordele ved at gå barfodet. Det tyder på, at foden i højere grad bidrager aktivt til stabilitet og kraftoverførsel.
Artiklen konkluderer ikke, at minimalistiske sko forebygger skader generelt. Den peger snarere på, at de kan være et relevant redskab i rehabilitering, hvis overgangen sker gradvist og kontrolleret. Risikoen opstår især ved for hurtig ændring i belastning.
Ændrer barfodet eller minimalistisk løb selve løbestilen?
DesRochers et al. (2025). Effect of gait retraining in minimalist footwear or barefoot running on running biomechanics.
Link: https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/15438627.2025.2543094#abstract
Dette systematiske review undersøger studier, hvor løbere gennemgår målrettet træning i at ændre deres løbestil, og hvor barfodsløb eller minimalistisk fodtøj indgår som en del af træningen.
Reviewet viser, at landingsmønstret ofte ændres, når barfodethed eller minimalistiske sko bruges aktivt i træningen. Fodens vinkel ved kontakt med underlaget reduceres, og flere bevæger sig mod midt- eller forfodslanding.
Der blev ikke fundet systematiske ændringer i kadence. Det betyder, at skridtfrekvens ikke automatisk ændres alene på grund af fodtøjet.
Studiet måler ikke skader direkte. Det viser derimod, at løbestilen faktisk kan påvirkes, og at minimalistisk fodtøj kan fungere som et redskab til at ændre biomekanik. Da belastningen i kroppen afhænger af, hvordan man lander og bevæger sig, er dette relevant for forståelsen af skader, men det er ikke dokumentation for reduceret skadesrisiko.
Link:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S187706572300057X
Fodens muskler arbejder mere ved barfodsløb
García-Arrabé et al. (2024). Effects of technological running shoes versus barefoot running on intrinsic foot muscles, ankle mobility, and dynamic control.
Dette studie sammenligner barfodsløb med løb i moderne teknologiske løbesko hos raske voksne.
Forskerne målte aktivitet og størrelse af fodens intrinsiske muskler, bevægelighed i anklen samt dynamisk kontrol under løb.
Resultaterne viste højere muskelaktivitet og større tværsnitsareal i flere af fodens små muskler ved barfodsløb sammenlignet med løb i moderne sko. Der blev også målt større bevægelighed i anklen ved barfodsløb.
Der var ikke klare forskelle i dynamisk balance mellem betingelserne.
Studiet undersøger ikke skader over tid. Det viser derimod, at foden selv arbejder mere, når ekstern støtte reduceres. Det kan være relevant i en diskussion om belastningstolerance og robusthed, men det er ikke dokumentation for færre skader.
Hvad sker der med skader over tid?
Altman & Davis (2016). Prospective comparison of running injuries between shod and barefoot runners.
Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26130697/
Dette studie er interessant, fordi forskerne fulgte 201 løbere i et helt år og registrerede deres skader løbende. 107 løb barfodet eller i minimalistisk stil, mens 94 løb i traditionelle løbesko.
Formålet var ikke at måle løbestil i et laboratorium, men at se, hvordan skader faktisk udviklede sig over tid.
Når man så på det samlede antal skader per løber, havde de barfodede løbere færre registrerede skader i løbet af året.
Men når man justerede for, hvor langt deltagerne løb, var den samlede skadesrate ikke statistisk forskellig mellem grupperne. De barfodede løbere løb i gennemsnit kortere distance, og det påvirker tallene.
Der var også forskelle i typen af skader:
– Flere fodrelaterede skader og gener i barfodgruppen
– Færre knæ- og hofteskader i barfodgruppen
– Mindre forekomst af plantar fasciitis i barfodgruppen Netop plantar fasciitis er ofte nævnt i diskussionen om hælspore og sko.
Studiet viser altså ikke, at barfodsløb generelt reducerer skader. Det viser snarere, at skademønstret kan være anderledes.
Mine refleksioner
Jeg har selv løbet i barfodssko i mange år. Ikke perfekt, ikke systematisk, og ikke altid klogt.
Mit første halvmaraton løb jeg i barfodssko uden at have arbejdet ret meget med min teknik. Det gik fint på dagen. En uge senere havde jeg ondt i foden. Det blev starten på et længere forløb, hvor jeg blandt andet fik at vide, at jeg burde bruge mere stabile og tunge sko. Det hjalp ikke.
Det, der i sidste ende gjorde forskellen, var ikke en bestemt sko. Det var at ændre belastningen og være mere opmærksom på, hvordan jeg løb.
Når jeg læser studierne, genkender jeg det. Belastningen flytter sig. Foden arbejder mere selv. Løbestilen kan ændre sig. Skader forsvinder ikke nødvendigvis, men de kan se anderledes ud.
Jeg kan tydeligt mærke forskel i dag. Hvis jeg løber i almindelige sko, føles det som om, noget bliver dæmpet væk. Når jeg løber uden sko, får jeg direkte feedback fra underlaget. Jeg lander anderledes. Mere kontrolleret. Det sker ikke, fordi jeg har besluttet det. Det sker, fordi det ellers gør ondt.
Det betyder ikke, at alle bør løbe barfodet. Det betyder heller ikke, at barfodssko er svaret på løbeskader.
Men det har lært mig, at sko ikke er neutrale. De ændrer den måde, vi bevæger os på. Og hvis man ændrer det miljø, kroppen arbejder i, skal man give den tid til at tilpasse sig.