At gå uden sko kan virke som en sær vane. For mig er det bare blevet hverdag. Jeg går uden sko næsten overalt. I indkøbscentre, kirker, museer, gennem byen, i skoven og på stranden. Ikke for at provokere og ikke for at gøre et nummer ud af det. Jeg kan bare bedst lide at gå i bare tæer.
Det er ikke noget, der skete fra den ene dag til den anden. Det voksede gradvist. Hvis jeg skal pege på et tidspunkt, hvor det for alvor blev tydeligt, så var det, da vi blev gift uden sko. Det føltes rigtigt. Siden da er det bare blevet mere og mere naturligt.
Jeg er også heldig at have et rummeligt job, hvor det ikke er et problem. Det gør det lettere, end hvis jeg skulle forsvare det hver dag.
Mine børn er faktisk min største opbakning. Hvis nogen spørger, hvorfor jeg ikke har sko på, svarer de helt roligt, at deres far aldrig går med sko. Sådan kan han bedst lide det. For dem er det ikke mærkeligt. De går også selv ofte uden sko. Min treårige søn har for eksempel gået uden sko i minus 7 grader på en skiferie i Sverige. Ikke hele dagen, men længe nok til at det ikke var dramatisk.
Fordele ved at gå barfodet
Der findes mange forklaringer om naturlig bevægelse, stærkere fodmuskler og bedre balance. De argumenter er fine nok, og der er noget om snakken. Når man kan mærke underlaget, bevæger man sig mere opmærksomt og lander anderledes.
Men for mig er fordelene også helt lavpraktiske.
Det er nemt. Jeg skal ikke tage sko af og på, når jeg går ud med skrald eller ind i skuret. Jeg sparer tid i hverdagen.
Jeg slider færre sko op og sparer faktisk penge.
Mine fødder lugter aldrig. Jeg vasker dem nok oftere, end de fleste vasker deres sko. Jeg kan selvfølgelig ikke “tage mine fødder af”, når jeg går ind hos folk, men jeg kan altid lige skylle dem, hvis det skulle være nødvendigt. Det føles egentlig mere ærligt end at gemme det hele væk i en lukket sko.
Jeg løber også i bare tæer og har løbet et 10 km løb uden sko. Det gør én mere opmærksom på, hvordan man bevæger sig. Man kan ikke bare trampe afsted.
De spørgsmål, de fleste stiller
Hvad med kulde?
Ofte begynder jeg at tage sko på, når temperaturen ryger under 0 grader. Men det afhænger af situationen. Hvis jeg bare kører i bil til Netto og skal gå over parkeringspladsen, så er selv minus 10 grader fint. Kroppen tilpasser sig mere, end man tror, og så længe man bevæger sig, går det overraskende godt.
Er det ikke farligt?
Mange frygter glasskår. Min erfaring er, at man hurtigt lærer at kigge ned og scanne underlaget. Jeg får måske et glasskår i foden en gang om året, og den er nem at tage ud med det samme. Jeg har aldrig haft noget alvorligt.
Til gengæld bryder jeg mig ikke om at gå i højt græs langs veje, fortove eller cykelstier. Der kan gemme sig ting, man ikke kan se. Jeg vil hellere kunne se, hvad jeg træder på.
Bliver man ikke smidt ud?
Jeg er aldrig blevet smidt ud af en butik, kirke eller et museum. De fleste reagerer slet ikke. Nogle er nysgerrige. Enkelte tror, det er religiøst. Det er det ikke. Det er heller ikke et fanatisk sundhedsprojekt. Det er bare rart.
Er det ikke uhygiejnisk?
Faktisk oplever jeg det modsatte. Når man går uden sko, er der ikke noget at gemme. Fødderne bliver vasket, og man holder dem pæne. Det er meget mere synligt, og derfor også mere bevidst.
Ulemper
Det er ikke altid praktisk. Meget varm asfalt kan være ubehagelig. Groft underlag kan være hårdt, især hvis man ikke er vant til det. Og nogle situationer kræver sko, og det er helt fint.
Det handler ikke om at være konsekvent for enhver pris. Det handler om at vælge det, der føles bedst i situationen.
Hvis du er nysgerrig
Du behøver ikke beslutte dig for noget stort. Start med en kort tur. En stille vej. En tur til postkassen. Mærk forskellen og se, hvordan det føles.
Det kan godt være, det ikke er noget for dig. Men det kan også være, du opdager, at det ikke er så mærkeligt, som det først virker.
Konklusion
Jeg går uden sko, fordi jeg bedst kan lide det. Ikke for at signalere noget og ikke fordi jeg mener, at alle andre skal gøre det samme.
Der er fordele og der er ulemper, men for mig vejer følelsen af frihed og det direkte møde med underlaget tungest.
Hvis du er nysgerrig, så prøv. Ikke for at blive “ham eller hende uden sko”, men bare for at mærke verden lidt anderledes.